09. Oktober 2025

Sidste torsdag havde vi et særdeles hyggeligt klubmøde hvor vi kom vidt omkring mange spændende emner, og der blev sandelig også plads til en masse grin. Vi fik også planlagt det videre forløb angående vores nye antenne, så det kører også på skinner nu.

Vi har i det sidste stykke tid talt om muligheden for at lave et lille minikursus i brugen af Arduino UNO som er en controller der kan bruges til at styre mange forskellige processer i vores hobby. Jan, OZ8TE, har sammensat et lille introduktionsforløb til Arduino'en hvor vi først lærer lidt om hvordan modulet virker og derefter hvordan vi får proppet data ind i modulet så det kan bruges til noget. Det vil være en god anledning til at lære noget om hvordan programmering virker på et plan hvor alle kan være med. Da vi har lånt udstyr hos EUC Syd (teknisk skole) kan vi stille den nødvendige hardware til rådighed. Så vidt det er muligt skal du selv medbringe en bærbar computer. John, OZ7UE, vil stille et par bærbare til rådighed til dem der ikke har en. Afhængig af deltagerantallet kan det bliver nødvendigt at vi arbejder sammen to og to om hvert sæt udstyr/bærbar. Så er det nu den 16. oktober du har chancen for en spændende aften sammen med dine medamatører. image image001 Det nye skilt som oz2i Henning har lavet, sat op på facaden, det pynter !

Previous Post Next Post